SKKOL arrangement nr. 150 den 16. oktober 2025

Det var Mogens som var arrangør, og han synes, at vi skulle besøge Munkeruphus.

Denne gang var vi heller ikke fuldtallige, kun 6 skkol'er da Keld har været på hospitalet efter et alvorligt indebefindende, som endte med han fik en pacemaker. Keld er kommet hjem , men skal tage det roligt et stykke tid endnu.

Vi mødte vores guide, Mette Bak-Andersen, som er direktør for Munkeruphus , kl. 12, som synes vi skulle gå udenfor i haven.

Her fik vi at vide, at Munkeruphus blev bygget i 1916 som sommerhus for en velhavende københavns familie. Huset er bygget i træ og tydeligt inspireret af husene i de amerikanske sydstater. Under krigen overtog tyskerne stedet og historien fortæller, at tyskerne befandt sig rigtig godt her og så sandsynligvis igennem fingre med, at der var livlig trafik med jøder, som fra Munkerupstrand blev sejlet til Sverige.

Efter krigen blev huset overtaget af kommunen og forfaldt pga. manglende vedligehold. Det var i så ringe stand, at kommunen ville rive det ned, men det kunne kommunens beboer ikke acceptere, og det blev derfor overtaget af kommunens beboere for et meget beskedent beløb. Herefter blev det løbende istandsat, og idag bliver næsten alt arbejde udført af frivillig arbejdskraft.

Fra 1958 til 1982 boede hybridkunstneren Gunnar Aagaard Andersen i huset. Han var meget alsidig ,han malede, designede møbelstoffer og møbler i en slags fugeskum. Udlandet kunne godt lide ham, men han blev aldrig rigtig anerkendt af danskerne.

I forbindelse med Munkeruphus 100 års jubilæum indrettede man et værelse, som viser nogle af Gunnar Aagaards værker, bl.a. en sofa, som er lavet af skum (måtte desværre ikke berøres)

Det vi skulle se, var en fotoudstillingen, som er skabti anledning af Kirsten Kleins 80 års fødselsdag. Hun startede meget tidligt, ca. 11 år, med at fotografere med et meget simpelt apparat. Senere eksperimenterede hun med et meget gammelt apparat, hvor man lægger et klæde over hovedet. Denne fotooptagelse havde en meget lang lukketid, og hun udviklede en teknik, hvor hun gik væk fra kameraet og stillede sig ind i motivet, og på den måde selv kom med på billedet - camera obscura (det må være datidens form for selfie!). Hun arbejdede meget med naturbilleder (der er sjældent mennesker i hendes billeder) i sort og hvidt, som bl.a. især kom frem i hendes billeder af sort sol.

Hum flyttede til Mors i 1976, hvor hun især kom til at interessere sig for at fotografere landbobefolkningen, som også gør sig gældende fra hendes utallige udenlandsrejser til bl.a. Mexico og Afrika.

Selv om guiden var dygtig var der mange besøgende som distraherede os, så vi gik sandsynligvis glip af mange gode historier.