SKKOL arrangement nr. 156 den 11. Aug 2026

• 

Guide Zanne Jahn

Vores guide Zanne var en yders kompetent guide, da hun i sin tid arbejdede som kulturchef under Brixtofte, og hun fortalte mange anekdoter om Brixtofte, som havde været meget interessant og anderledes at arbejde under.

Brixtofte ringede altid til Zanne og bad hende om at komme op på hans kontor, for han ville fortælle hende om en ny ide, han havde fået, det var var en ide om at lave en kunstudstilling med israelske kunstnere. Zanne kendte ingen israelske kunstnere, så hun rejste til Israel. Her så hun for første gang, hvad et symposium var, og hun fik ideen til at opføre et symposium med anerkendte skulptører. Der skulle opføres en skulpturpark, og hun skulle få det i gang. Hun fik mulighed for at rejse rundt og finde egnede kunstnere. Hun endte med at vælge 8 anerkendte skulptører fra, Japan, Israel, Kina, Frankrig, Sverige, Danmark og Tyrkiet. Yaël Artsi fra Israel, The Cloud, Jun-Ichi Inoue fra Japan, Meditative Place , Cynthia Sah, fra Hong Kong, Playful Waves, Pål Svensson, fra Sverige, Se ind i lyset, Tetsuo Harada fra Japan, Earth Weaving, Jesper Neergaard fra Danmark, Vandvogteren, Kemal Tufan fra Tyrkiet, Bulls, Nicolas Bertoux fra Frankrig, Clair De Lune.

Hver kunstner kunne vælge deres materiale, og det gav i nogle tilfælde problemer, da nogle havde valgt så store ”sten” at el-ledninger skulle flyttes og træer fældes, men det blev der bare sørget for.

Det blev besluttet, at skulpturerne skulle opføres som skulptursymposie med det formål at bringe kunsten tættere på borgerne. Et symposium varer i 30 dage og kunstnerne boede lokalt med deraf følgende venskaber. Beboerne fulgte godt med i forløbet, og det blev helt normalt, at tilskuerne tog rester med hjem, som de fik kunstnerne til at signerede. Derfor findes der i mange haver op til parken rester med kunstnernes navne . Det var den israelske skulptør Yaël Artsi, der lancerede ideen og koordinerede projektet. De otte internationale skulptører flyttede allesammen deres atelier ud i det fri i Fredtofteparken tæt ved Farum Sø.  Kunstnerne stod tæt, og der var en høj støj om dagen, når der blev slebet og hugget. Der blev også klaget over støjen, men det klarede man ved at give beboerne nogle flasker vin. Furesø Internationale Skulpturpark, blev indviet den 29. august 1999. Parken blev lidt for stor til det område man havde regnet med, så det endte med, at man måtte købe lidt areal fra alderdomshjemmet, man havde som nabo.

Vi var alle enige om,at det var en meget flot kulisse man havde skabt, men iflg. Zanne er der sat for lidt penge af til vedligehold af parken og gjort alt for lidt opmærksom på parkens eksistens, som hun synes at fortjene optagelse i Unescos verdensarvsliste i hvertfald en lille liste.